Vi tilbyder gratis forsendelse på alle ordrer over 350 kr!

Skal man betale told af tøj fra USA?

Amerika er et mekka når et kommer til alt der handler om vintage og streetwear. Her har mærker som Champion og NIKE floreret i over et halvt århundrede og manifesteret sig som nogen af de mest indflydelsesrige parter, når det kommer til tøj.

På trods af globaliseringens påvirkning på modebranchen, hvilket har gjort amerikanske tøjmærker lettilgængelige for resten af verden, kan det stadigvæk være fristende at ty til at få afsendt tøj direkte fra Amerika. Det kan blandt andet være fordi, at der ofte bliver lanceret modeller af tøj eller sko, som kun er tilgængeligt lige dér, eller at tøj priser i USA ofte er billigere end andetsteds.

Er det billigere at købe tøj i Amerika?

Grundet forskellige i skattesatser og lignende faktorer, kan det i mange tilfælde se ud som om, at det kan være billigere at købe tøjet direkte fra USA. Hvad man glemmer at tage i betragtning er, at både forsendelses- og importgebyrer kan brænde en gevaldigt over nallerne.

Køb af tøj under ophold i udlandet

Er man på ferie i udlandet kan man godt medbringe tøj med hjem uden at blive mødt med tårnhøje gebyrer, så længe tøjet er til privat brug og man holder sig under grænsen for, hvor meget man må medbringe efter sin rejse. Dette er alt sammen information, som man kan finde på skat.dk.

Skal man betale told af amerikansk tøj?

Ja og nej - det kommer alt sammen an på, hvor meget du køber for. Ifølge Toldstyrelsens regler betaler man i skrivende stund (marts 2022) ikke told af varer købt uden for EU, så længe prisen på varen i sig selv ikke overstiger 150 euro (ca. 1115 danske kroner) før fragt. Skulle prisen før fragt overskride 150 euro, vil man skulle betale told af hele beløbet inklusiv fragten.

Toldsatsen er i skrivende stund 12% for tøj af tekstiler, stof eller strik, mens den på materialer som læder ligger på 4%.

Men man skal ikke lade sig snyde - ud over told findes der yderligere gebyrer, der kan få toldpriserne til at virke små.

Importgebyrer fra lande uden for EU

Når man får sendt varer til Danmark fra lande uden for EU bliver der lagt 25% i moms til prisen. Moms beregnes ifølge skat.dk ved at lægge 25% til både varens originalpris, forsendelsesomkostninger og eventuelle toldgebyrer. Efter de nye toldgebyrer, der trådte i kraft d. 1 juli 2021, er det heller ikke muligt at importere momsfrie varer under bagatelgrænsen, der lå på 80 danske kroner.

Dette betyder altså, at hvis du har fundet en lækker trøje i USA til 1200 kr, vil man skulle tillægge en toldsats på 12% og derefter 25% i moms, hvilket får selv samme trøje op på næsten 1700 kroner. Køb af tøj i USA eller andre lande i USA kan altså godt gå hen og blive en dyr affære.

Ofte vil transportudbyderen tage yderligere betaling for at skulle stå for at angive varen. Postnord kræver f.eks. et importgebyr på 160 kr. til at dække arbejdsomkostninger i forbindelse med at angive toldbelagte varer.

Skal man betale told fra England?

Hvad skal du have i tankerne, når du køber varer fra England?

Man skal ikke betale told af varer fra Storbritannien, hvis varerne kommer fra Storbritannien eller prisen på varen er under 150 euro.

Siden d. 1. januar 2021 har Storbritannien meldt sig ud af EU, hvilket er bedre kendt som Brexit. Dog har EU og Storbritannien indgået nogen særlige regler i forhold til fortoldning og import af varer mellem hinanden, som er gode at have med i baghovedet, når man handler tøj online.

Ligesom i andre lande uden for EU ligger grænsen for, hvornår man skal betale told, på 150 euro. Dog betyder aftalen mellem EU og Storbritannien, at man ikke skal betale told af varen, hvis det kan dokumenteres, at varen har oprindelse i Storbritannien. Er dette ikke tilfældet skal man stadigvæk betale told, hvis varen overstiger toldgrænsen.

Aftalen mellem EU og Storbritannien skåner dog ikke for moms, så man skal stadigvæk betale 25% moms af de varer, man importerer til Danmark fra England.

Nogen populære engelske virksomheder som f.eks. ASOS, der er en webshop for tøj og mode, har omgået disse omstændigheder ved at placere deres varehuse inden for EUs grænser, hvilket betyder, at man ikke behøver at betale told, moms eller andre importgebyrer, når man handler hos dem.

Vigtig viden, når man handler tøj på nettet

Mange mennesker kan godt blive snydt, når de handler på nettet, eftersom at selvom en virksomhed er bosiddende i et land inden for EU, kan man som kunde blive mødt med importgebyrer, hvis varerne bliver sendt fra lagrer uden for EU. Derfor er det altid en god idé at dobbelttjekke, før man får varerne sendt til sig.

Opsummering

Som tommelfinger regel skal man altid være påpasselig med at købe varer uden fra EU, eftersom der kan være pålagt mange lag af gebyrer, der kan gøre køb af tøj og lignende varer for en meget dyr affære.

Er du på udkig efter tøj fra amerikanske mærker? Hos Peached Vintage har vi et bredt udvalg af sweatshirts, hoodies og meget andet fra populære mærker som Nike, Champion og NFL. Klik her for at shoppe!