Vi tilbyder gratis forsendelse på alle ordrer over 350 kr!

Sælger Nike halskæder og ringe?

Nike's kendte swoosh (eller tick) logo er et af verdens mest letgenkendelige logoer, og bliver i mange sammenhæng forbundet med deres populære varer fra både sneaker-scenen såvel som street- og "hype"-kulturen med samarbejder med bl.a. Supreme og Travis Scott.

Mens logoet ofte er at finde på Nike's sportswear og sko (og i vintage-verdenen bl.a. på de stærkt eftersøgte center swoosh hoodies og vintage Nike crewnecks), er det en sjældenhed at støde på smykker med logoet, eller i det hele taget fra Nike.

Givet en normal Google søgning på "Nike smykker", er det mest pålidelige resultat en række urremme (og ure selv), men intet der tyder på officielle og autentiske Nike-ringe eller halskæder.

Findes der officielle Nike smykker?

Nike har i flere tilfælde udgivet accessories og smykker, heraf ofte i samarbejder med andre brands, hvoraf nogen af de mest betydelige inkluderer:

  • Nike x Patta (2021)

Som run-up til de ultra populære Nike x Patta Chlorophyll, der blev udgivet i 2009, har Nike og det hollandske streetwear-brand Patta gjort comeback med en håndfuld nye colorways af den berømte (og i dette tilfælde swoosh-fyldte) Air Max 1's. Denne gang hører et armbånd i sølv med hver brands logo samt det surinamske flag.

  • Nike x ALYX

High-street mærket ALYX (specifikt 1017 ALYX 9SM) har tildraget sig opmærksomhed gennem deres samarbejder med populære mærker high-end mærker som Dior og Moncler, men kan også sætte check ved Nike som samarbejdspartnere, idet de med ALYX' industrielle præg har udgivet bl.a. Air Force 1 og andet sportswear, men også en halskæde, der ligesom i samarbejdet med Patta, har Nike's swoosh logo som del.

  • Nike x Supreme (2018)

Et af verdens mest velkendte streetwear -og skatebrands, Supreme, gik i 2018 sammen med Nike. De to mærker har forinden og siden da arbejdet sammen om utallige kollektioner, der bl.a. inkluderer jakker, sneakers og hoodies. Denne gang bød samarbejdet dog på en guld-ørering i form af Nikes velkendte NIKE-spellout med tilhørende swoosh.

Nike x Supreme ørering

Øreringen går i skrivende stund for omkring $383 (cirka 2500 DKK) på StockX, hvilket understreger populariteten af dette smykke.

Men hvad ellers?

I seneste tid er det blevet mere og mere populært at lade sig udsmykke i ringe, armbånd og halskæder, der inkluderer det famøse Nike logo, men det er vigtigt, at man gør sig klar over, at man i mange tilfælde ikke modtager autentiske varer fra Nike selv, da mange vintage butikker (befindende i bl.a. Storbritannien eller andre EU-vintage shops) lader smykkerne sælge under "Bootleg" betegnelsen - en beskrivelse af varer, der benytter sig af kendte brands' varermærker til at fremme udseende og popularitet på en vare, uden faktisk at have rettighederne til det.

Det ses ofte at disse varer kan sælge for flere hundrede danske kroner, mens omkostningerne for selve varen kan være markant lavere (og i mange tilfælde hentet billigt hjem fra lande som Kina).

Det skal dog stadigvæk siges, at det er muligt at finde autentiske Nike smykker. Med Nikes næsten 90 år på bagen, vil det være næsten utænkeligt ikke at støde på smykker og accessories. En af de mest populære influencer inden for Nike-verdenen er miniswoosh, der ofte repper sjældne vintage nike ringe og halskæder.

Nike vintage halskæde

Hvad synes du om smykker fra sports- og streetwear brands?