Vi tilbyder gratis forsendelse på alle ordrer over 350 kr!

HYPE & HISTORIE: Nike Center-Swoosh

Vintage Nike pieces er uden tvivl nogen af de mest eftertragtede vintage dele der findes. Med dets ikoniske "swoosh" logo er Nike en af de største indflydelser på streetwear- og sneakerkulturen.

Hvad er Nike Center-Swoosh?

Nogen af de mest hypede (men for nogens tilfælde knap så velkendte) items fra Nike inkluderer de såkaldte "Center-Swoosh" shirts, der, som navnet indikerer, er vintage sweatshirts og T-shirts med tick-logoet placeret på den lodrette midterdel af trøjen - her ofte under kraven eller på lommen af hættetrøjer fra Nike.

En række af Nike hættetrøjer med centreret swoosh logo.

Billede: @vintage.youknow på Instagram.

Populariteten af center-swoosh pieces forekommer bl.a. på grund af de minimalistiske træk med logoet som fokuspunkt - og at trøjerne ofte er at finde på kendisser og influencere.

Mens hvide og sorte center swoosh trøjer er nogen af de letteste trøjer at finde, er det de mere farverige colorways der tiltrækker samlere og Nike-entusiaster, da disse farver kun vil være at finde i få eksemplarer, hvilket også afspejles i prisen, hvis man kigger på second-hand markedet.

Bl.a. blev en beige vintage hættetrøje med rødt Nike-logo solgt for $2000, eftersom den havde de præcise kriterier for en grail af en center-swoosh hoodie. At trøjerne bl.a. har nakketags fra 1990'erne og at kvaliteten også afspejler dette er en stor faktor i prissættelsen.

Hvor kan man finde center-swoosh hoodies?

Da Nikes logo er så vidt benyttet i deres linjer af tøj, er det dog alligevel ikke så sjældent, at der befinder sig et logo på midten af en trøje. Det er dog mere vintage-delen af center-swoosh trøjer, der gør dem så eftersøgte, og for at finde disse, må man i de fleste tilfælde ty til second-hand markeder. Instagram er blevet en af de mest benyttede markedspladser for Nike entusiaster, og huser profiler til både at fremvise, men også sælge, sjældent og eftersøgt Nike tøj.

Er du selv på jagt efter vintage Nike? Tag et kig på vores egen Nike sektion, hvor du kan finde et hav af lækre vintage dele fra 90'erne og 00'erne, heriblandt center-swoosh.