Vi tilbyder gratis forsendelse på alle ordrer over 350 kr!

Hvordan får man blod af tøj?

En blodplet på ens favorit sweatshirt eller yndlingsbukser kan være en sørgelig affære, og den rødbrune farve er oftest ikke til at tage fejl af, når en blodplet har manifesteret sig på ens tøj.

Det er på ingen måde en sjældenhed, at man ved et uheld får blod på tøjet, men det er langt de fleste der ved, hvordan man skal håndtere blodpletter på tøjet. En af hovedpunkterne når det kommer til at fjerne blod fra tøj, er bl.a. at kunne tænke hurtigt i momentet og holde hovedet koldt.

Hvordan fjerner man blod fra tøj?

1. Fjern det værste med vand

Skynd dig at placere tøjet i en balje med koldt vand eller under vandhanen og lad pletten være dækket helt af koldt vand. Brug eventuelt en klud eller svamp med opvaskemiddel til at skrubbe forsigtigt på blodpletten for at få det værste væk fra materialet i tøjet.
Lad tøjet ligge i blød i en til to timer i en balje med koldt vand og opvaskemiddel herfra. Er der gået længere tid siden pletten er havnet på tøjet, og blodet er begyndt at størkne, kan man lade forlænge tiden for bedre resultater.
I tilfælde med små pletter kan dette ene trin være nok til at gøre tøjet rent igen, ellers læs videre til næste step!

2. Gnub pletten med enzym vaskemiddel

Er blodpletten havnet på tøj, der tåler vaskemidler med enzymer, kan man prøve at vaske pletten under varmt vand med dette, indtil pletten er væk. Det er vigtigt at gøre sig sikker på, om ens tøj tåler enzymrige vaskemidler, hvor skrøbelige materialer som silke eller uld blandt andet ikke klarer disse særlig godt.
Har man at gøre med tøj, der ikke kan tåle vaskemidler med enzymer, kan man bruge salt og koldt vand i stedet for. Salt har dehydrerende egenskaber, der kan trække blodet ud af tøjet. Man kan for eksempel lave en tyk blanding af salt og koldt vand og smøre det på pletten, og lade det sidde i 10-20 minutter.

3. Vask tøjet på et koldt program

Efter at have fulgt skridt 1-2 er det en god idé at give tøjet en afsluttende runde i vaskemaskinen på et koldt program, for at få det resterende skidt ud af tøjet. Er der stadigvæk blod på tøjet efter dette kan man gøre skridtene 1-2 om igen.
Put ikke tøjet i tørretumbleren, hvis blodet endnu ikke er kommet væk fra tøjet, eftersom dette vil lade blodet tørre ind og gøre det betydeligt sværere at få fjernet helt og holdent.