Vi tilbyder gratis forsendelse på alle ordrer over 350 kr!

Guide - Hvordan vasker man tøj?

Det kan være vanskeligt at se sig ud af farver, temperaturer og materialer, når det er tid til at smide tøjet i maskinen - men det er faktisk ikke så kompliceret, og så er det en af de mest nødvendige basale færdigheder. Her giver vi en komplet guide til hvordan du vasker dit snavsede tøj!

Er du interesseret i at vide mere om, hvordan du kan være mere miljøbevidst og økonomisk, når du vasker tøj? Så læs med her!

Tips til at vaske tøj i vaskemaskinen

  • Læs vaskeinstruktioner på dit tøj

Der befinder sig ofte en anvisning på hvordan et stykke tøj skal vaskes på tøjet - i trøjer og jakker ofte i nakken eller på indersiden. Disse instruktioner er nøje angivet af fabrikanten af tøjet, og burde derfor tages seriøst, eftersom afvigninger fra disse kan føre til skrumpet eller ødelagt tøj.

  • Opdel tøj efter farve

Tøj af forskellige farver eller materiale vil agere anderledes i vaskemaskinen, hvilket gør til en farlig manøvre at kyle alt sammen i én bunke ind i maskinen. I stedet er det vigtigt at inddele tøjet efter dets egenskaber og farver.

Ofte er det nok at sortere tøj efter mørke og lyse farver - lader man f.eks. sin nye hvide T-shirt gå i vasken sammen med et par røde sokker, vil farven fra sokkerne med stor sandsynlighed gå i stoffet på T-shirten. Derfor kan det også være en idé at vaske hvidt helt for sig selv, eventuelt med et vaskemiddel, der indeholder blegemiddel, hvis man ønsker ultra hvidt tøj.

  • Opdel efter materiale

Nogen typer af materiale klarer sig bedre end andre i vaskemaskinen - for eksempel kan denim bukser og sengetøj klare grovere programmer end strikket tøj eller andre delikate materialer som silke.

  • Brug din egen fornuft

På trods af de tidligere nævnte anvisninger på tøjet, er det altid en god ting at kunne bruge hovedet, når man når til dagens tøjvask. Normalt tøj, der er blevet brugt til daglig brug og altså ikke tilegner sig alt for meget snavs, behøver ikke meget mere end 20-30 °C, og skulle det være blevet en anelse mere beskidt, kan man gå op til 40°C.

Vasketøj der er benyttet på en mere daglig basis, så som sengetøj, håndklæder og viskestykker kan derimod have godt af at blive vasket på 60°C, eftersom de vil holde flere bakterier, der dør under disse temperaturer. Yderligere kan køkkenklude og andet vasketøj, som er brugt til rigtig bakterieholdige ting, godt komme seperat i vaskemaskinen på op til 90°C.

Bonus tips til tøjvasken

Sorter tøj efter farve og materiale på forhånd

I stedet for at skulle stå og opdele vasketøj i vaskekælderen eller i bryggerset kan det være en stor tidsbesparelse af have flere forskellige vaskekurve til gammelt tøj, i stedet for bare at kyle alt i én stor bunke. På trods af at skulle tænke lidt, når man sortere det på daglig basis, vil det være en stor lettelse, når dagen endelig kommer til vask

Hold igen med skyldemiddel

Skyldemiddel giver bløde og velduftende håndklæder, men det kan være en god idé at tænke sig en ekstra gang om, når man bruger det, da skyldemidler ofte indeholder kemikalier og parfumer, der kan være svære for naturen at nedbryde.

Det er derfor en god idé at benytte skyldemiddel med omtanke, men det kan i nogen tilfælde stadigvæk være nødvendigt, hvis man f.eks. bor i områder med særligt hårdt vand eller vasker syntetiske materialer.

Brug maskiner i en god energiklasse

En god vaskemaskine eller tørretumbler i en ordentlig energiklasse kan på længere sigt gå hen og blive en bedre investering - også på trods af en højere købspris. Vi vil ikke gå i detaljerne med de økonomiske fordele i denne artikel, men er du interesseret i at læse mere, kan du finde det på Energistyrrelsens hjemmeside her.

Kan man vaske sko i vaskemaskinen?

Ja, man kan godt vaske sko i vaskemaskinen, men det er vigtigt at sætte sig ind i, hvilke sko, man har med at gøre. Sneakers kan oftest komme i vaskemaskinen uden problemer, men det kan være en god idé at tjekke efter, om der findes vaskeanvisninger eller lignende på enten skoæsken eller inde i skoene selv. For at skåne skoene kan man eventuelt komme dem i en vaskepose eller et pudebetræk.