Vi tilbyder gratis forsendelse på alle ordrer over 350 kr!

GUIDE: Hvordan finder man vintage tøj?

Du har hørt alt snakken om vintage tøj, og hvordan ældre klæder fra 80'erne, 90'erne og 00'erne (såkalt Y2K) er det nye sort - men eftersom vintage tøj er varer, der var på butikshylderne for flere årtier siden, er det ikke muligt at hoppe en smut tur i H&M eller klikke sig ind på Zalando for at bestille det - så spørgsmålet er, hvor finder man egentlig vintage tøj?

I den her artikel vil jeg dykke ned i, hvordan man finder frem til vintage og secondhand tøj, såvel som nogen af grundene til, at folk nyder at søge efter vintage tøj.

Det handler om jagten

For manges vedkommende er selve jagten på tøjet noget af det, der giver charme ved vintage og secondhand. Vintage er tøj, der højst sandsynligt er gået ud af produktion og salg for mange år siden, hvilket gør det mere specielt - og i nogen tilfælde sjældent - når man endelig støder på noget af det, man er på udkig efter. Dette betyder også, at der er smal sandsynlighed for, at der er andre i din omgangskreds, er har samme stykke tøj som dig.

For nogens vedkommende udgør det et helt fuldtidsarbejde at gennemgå secondhand- og genbrugbutikker samt markedspladser på internettet for at finde eftertragtet vintage tøj, der kan være mange penge værd.

Typiske steder at finde vintage tøj

For et par årtier siden ville det typiske svar på dette spørgsmål være at hoppe i genbrugsbutikker, hvilket dog stadigvæk er en helt gældende grund. Det er ikke en sjældenhed, at man støder på aflagte vintage Nike sweatshirts eller Lacoste poloer, men man skal også have tålmodigheden til at gå gennem hundredevis af andre tøjdele - måske uden held.

Online markedspladser

Siden årtusindeskiftet er populariteten af online markedspladser steget markant, og med pionerer heraf som eBay og Amazon, er det blevet en af de mest velegnede steder at gå på jagt efter vintage tøj. Disse sider gør det også nemmere at handle vintage varer på tværs af landegrænser, hvilket bl.a. gør det ideelt for europæer at finde populært vintage tøj som Champion, Adidas eller Nike sweatshirts fra 1990'erne.

Nogen af de mest populære steder at finde secondhand tøj i verden er på nuværende tidspunkt:

  • eBay.com
  • Depop
  • Facebook Marketplace

Hvad disse sider har tilfældes er også, at sælgere på platformene er private, hvoraf muligheden for gode tilbud også findes, da tøjet i manges tilfælde er til salg gennem oprydning af gamle garderober, dødsboer mm.

Online vintage butikker

På det seneste er der også begyndt at poppe dedikerede online vintage butikker op, der specialiserer sig i at levere vintage secondhand fra hele verden. Disse butikker gør arbejdet med at finde vintage tøj markant lettere, eftersom de gør alt arbejdet med at finde og sortere tøjet for en, så de fremstår som en hvilken som helst anden online tøjbutik - bare med vintage tøj.

Dette koncept gør det nemmere for personer, der ikke har tiden eller entusiasmen til at skulle rode gennem endeløse af bunker af uinteressant tøj, for at finde det vintage tøj, de godt kan lide. Her kommer trade-off'et, som i så mange andre tilfælde, at prisen ikke er lige så lav, som finder man det selv.

Hvor kan man finde vintage tøj i Danmark?

Brug af eBay og Depop i Danmark

Tidligere nævnte sider som eBay og Depop er blandt nogen af de mest populære sider på verdensplan, men med dansk told og importgebyrer, kan det mange gange næsten ikke svare sig økonomisk, med mindre man finder noget, man virkelig kan lide.

Her kan vi i stedet kigge på de danske markeder, hvor populære sider som Den Blå Avis (DBA), Gul og Gratis og Trendsales er nogen af de største markeder for salg af secondhand tøj (foruden andre varer). Hvor DBA og Gul og Gratis er sider for salg af alle ting, heraf b.a. biler, samlerobjekter og lignende, er Trendsales mere målrettet mod tøj. Fælles for alle platforme er, at det er nemt at navigere og søge blandt sidernes forskellige kategorier, hvilket gør det nemt at finde lige, hvad man søger efter, mens man stadigvæk kan have det sjovt med at lede efter sjældne og eftersøgte varer.

Ud over online privatsalg på disse sider, samt platforme som Facebook Marketplace, findes de tidligere nævnte online vintage butikker ligeledes i Danmark, blandt andet Peached Vintage, der hovedsageligt specialiserer sig i amerikansk vintage tøj af populære mærker.

Genbrugsbutikker

Fysiske genbrug- og secondhandbutikker kan stadigvæk være en af de bedste steder at finde genbrugstøj, da priserne i de fleste tilfælde (alt efter butik og hvor man er placeret i landet) kan være meget fordelagtige. Nogen vil også mene, at det er sjovere og mere spændende at rode gennem fysiske varer, i stedet for at sidde bag en skærm uden at kunne føle, mærke og prøve tøjet, som man er interesseret i.

Opsummering

Vi lever altså i en tid, hvor man har frit valg til at søge blandt online og fysiske forretninger, der tilbyder secondhand. Med en stigende interesse i at skåne miljøet og genbruge ting, er det nemmere end nogensinde at finde guld blandt andre folks aflagte tøj. Online markedspladser og dedikerede online vintage butikker gør det nemmere at finde secondhand på lande- eller endda verdensplan, hvilket også gør vintagekulturen mere alsidig.

Er du på jagt efter vintage tøj? Vi har hos Peached Vintage et bredt sortiment af populært vintage tøj som sweatshirts, hoodies, T-shirts og meget andet, og vi garanterer, at der er noget til enhver smag. Klik her for at se mere!